Bramming Frimenighed

Overansvarlig hyrde

2. søndag efter påske, Joh 10,11-16

Præst, Mathias Secher Rom

Den gode hyrde

Man fornemmer hurtigt, at der er meget på spil i det billede, Jesus her sammenligner sig med. Jesus er den gode hyrde, og vi er hans får. Den gode Jesushyrde sætter sit liv til for fårene. Han udsætter ikke bare sig selv for fare for vores skyld. Nej, han opsøger døden for at redde sine får. Han er ikke som de upåregnelige lejesvende, der kun handler ud fra egne interesser, og som derfor stikker af, når faren kommer. Jesushyrden giver sit liv for fårene, og han gentager det to gange, så vi ikke skal være i tvivl om, at det er hovedbudskabet med dette billede. Jesus er hyrden, vi er hans får, og Jesus giver sit liv for os. Amen! Jeg kunne slutte prædikenen her, men så let slipper I ikke.

Hyrde?

For kan vi reelt sige, at vi har forstået, hvad Jesus taler om? For det første: Hvem af os aner noget om, hvad en hyrde laver? Jeg ved da, at Hanne og Niels Aage har får, så de må i hvert fald vide lidt om, hvordan får tér sig. Men hvis vi tilsætter et helt anderledes klima, vegetation og rovdyr. Hvis vi går 2000 år tilbage i historien og ind i en klankultur, hvor man levede og boede radikalt anderledes end i dag – hvor meget ved selv Hanne så om fårehold og hyrdeliv? Får er jo stadig bare får, men hvis vi ikke gør os nogle anstrengelser for at forstå samtidens klima, rovdyr, kultur osv., så ender vi med at høre Jesus’ hyrdetale som et gammelt, gyldent glansbillede.

Så bliver Jesus sådan en sød, ung mand med glorie, velpoleret stok og en sød lille lamsebasse på skødet - som i min barndoms glansbilleder. Vi ved jo, at han vil give sit liv for fårene, så han har fået et fint, sørgmodigt blik. Men glorien, roserne, den gyldne kjortel osv… Hvis det er det Gudsbillede, vi som voksne bærer rundt på, så er det ikke mærkeligt, hvis Jesus virker irrelevant her i livet.

Simpel og kompleks

Det peger på en udfordring, som vi står med som kristne. Gud kunne have givet os en manual på 25 sider, som kort og præcist fortæller, hvem han er, og hvad vi skal stille op med det. Det havde en moderne spindoktor nok gjort. Det gjorde Gud ikke. I stedet fik vi en kompleks bogsamling på 11-1200 sider, 66 bøger skrevet af forskellige forfattere og genrer i en periode på over 1500 år. Det sætter os i en kompleks situation: For på den ene side er Bibelen så let at forstå, at et lille barn kan forstå det: Hvis jeg nu var et får, så er Jesus min hyrde, og han passer godt på mig. På den anden side kan selv den dygtigste professor ikke hævde, at han forstår Bibelen fuldt ud. Midt i det spænd står vi. Vi er ikke børn, vi er heller ikke professorer. Men hvis vores tro skal svare til et komplekst voksenliv, så må vi også tage Guds og Bibelens kompleksitet seriøst. Hvis vi insisterer på at beholde vores glansbilleder af Gud, så stopper vi med at høre på ham, fordi han opleves uendeligt irrelevant i vores mudrede dagligdag.

Hyrde!

Derfor: Hvordan var livet som hyrde på Jesu tid? Vi kender naturligvis ikke alle detaljer, men jeg har læst i nogle kloge bøger, og nu skal I høre.

Folk boede generelt i små byer. Det var normalt for en familie at holde får, og ofte samlede landsbyen sine får i en stor pulje, som de sendte ud på marken. Der skulle nogle hyrder med ud. Nogle skiftedes til at tage tjansen, men typisk betalte de nogle ”professionelle” hyrder til at passe på fårene, de omtalte daglejere. Når dagen var omme, gik ejermændene ud på marken og kaldte på deres respektive får. Hver ejer havde sit eget kald og stemmeføring (eksempel). Deres får genkendte dette kald, og på den måde kunne han regne med, at når fårene hørte hans stemme, fulgte de med hjem.

Der kunne opstå situationer, hvor græsgangene var så langt væk hjemmefra, at fårene måtte overnatte i det fri. Så improviserede hyrderne en indhegning, som kunne holde nogenlunde styr på tropperne.

Indhegningen var uden port, så hyrden lagde sig i portåbningen og udgjorde porten, mens han holdt vagt. Det var sådan nogle overnattende hyrder, der mødte englene julenat ved Betlehem. De mørke nætter var en udfordring for hyrderne. Skorpioner og slanger kunne de ikke stille så meget op mod, men kvægtyve og større rovdyr krævede mod og styrke. Så det var ikke mærkeligt, at hyrder var blandt de lavest rangerede folk. Folkets religiøse ledere anså hyrderne for at være urene – alene fordi de var hyrder.

Overansvarlig hyrde

Jeg er den gode hyrde, sagde Jesus. Jeg er den gode kloakrenser. Jeg er den gode P-vagt. Jeg er den gode hyrde. Jeg sætter mit liv til for fårene. Når hyrderne lå ude på marken, var det med livet som indsats. Hvis de tog kampen op mod modstanderne, risikerede de at tabe. Men en hyrde, som ligefrem opsøger døden for sine får? Som aktivt, frivilligt dør for sine får… Det er måske lige til den gode side, og lidt kortsigtet, for hvem skal så passe på fårene bagefter? En overansvarlig hyrde.

Israels hyrde

Jesus sammenligner sig med en hyrde, men han sprænger rammerne for, hvad billedet egentlig kan bruges til. Det giver ikke mening med en hyrde, der giver sit liv for fårene. Hvis dette var et billede, som Jesus havde fundet på til lejligheden, så var det da også under hans egne pædagogiske standarder. Men det var et gammelt billede. Ældgammelt. Moses, David, Esajas, Ezekiel, Jeremias. Hele vejen op gennem det gamle testamente, brugte forfatterne hyrdebilledet. Et af de smukkeste eksempler er Salme 23, ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød”.

Gud var og er Israels hyrde. Han er deres sande, gode leder. Han kender deres behov. Han er ikke som deres uduelige, religiøse ledere. De utroværdige daglejere, der bare udnytter tilhængerne som mel til at male egne kager. Han måtte sprænge al logik, hvis han skulle redde sine får. Han førte tanken om Gud ud i det absurde, for hvilken Gud kunne finde på at dø for sine skabninger? Hvilken Gud vil dø for sit folk?

Min hyrde

”Herren er min hyrde”, Jesus er min hyrde. Hvordan kan man vide, at man har en god hyrde? Hvordan kan jeg være sikker på, at Jesus er den leder, den stemme, som jeg skal følge efter? Det kan du vide, fordi han gav sit liv for dig. Jesus er ikke bare en ny religiøs leder, som tilbyder dig det næste fix af selvrealisering, den næste dosis mindfulness eller den flade mave, som skal gøre dig lykkelig. Jesus er ingen selvhjælpsguru, som indirekte udnytter dig til at skaffe sig status, penge og indflydelse. Jesus gav dig ikke 10 råd til, hvordan du skal blive en succes. Han gav dig ikke 25 sider om, hvordan du kan blive som Gud. Han gav sit liv for dig. Det var nemlig det, du reelt havde brug for.

Og så gav han dig en stor, tyk og kompleks bog, så du kan lære ham at kende. Tyk, fordi Gud er stor. Kompleks, fordi Gud vil tale netop til dig – uanset om du er barn eller voksen, smådum eller professor. Fordi vi alle skal kunne forstå, at han ikke bare er en religiøs leder i rækken, men den selvopofrende hyrde, der gav sit liv for dig.

Må vor Herre Jesu Kristi nåde,

Gud vor Fars kærlighed,

og Helligåndens fællesskab

være med os alle.