Bramming Frimenighed

Velforsynet

7. søndag efter trinitatis, Mat. 10,24-31

Præst Mathias Secher Rom

I dag har vi tre tråde, der flettes sammen. Tre budskaber, som tilsammen både udgør en justering af vores verdensbillede og en stor opmuntring. Den første tråd er budskabet ”Frygt ikke”. Næste tråd er ”Guds forsyn”, et rigtigt teologi-ord. Sidste tråd handler om troens konsekvenser, forfølgelse.

Frygt ikke

Første tråd er ”Frygt ikke”. Sammenhængen er, at Jesus sender de 12 apostle ud for at sprede evangeliet i Israel. Han sender dem bevidst ud ubeskyttede "som får blandt ulve". De skal drage afsted i det, de går og står i, uden penge på lommen. De skal forstå, at Gud er deres beskyttelse - intet andet. Tre gange gentager Jesus ”Frygt ikke”. Én gang siger Jesus ”Frygt!” Frygt ikke dem, der bare kan gøre jer ondt. Men frygt ham, der kan lade jer selv forblive onde. Frygt Gud.

Når vi frygter noget, så ligger der samtidig også en anerkendelse af den magt, som vi står overfor. Hvis jeg frygter klassens store dreng, anerkender jeg, at han har en magt over mig, som jeg ikke kan styre. Hvis jeg frygter at parallelparkere med campingvogn i Paris, så er det fordi jeg erkender, at jeg sandsynligvis vil tabe kampen med rendestenen. Når Gud siger, at vi skal frygte ham, og ikke alle de andre, så ligger der deri en anerkendelse af, at det til syvende og sidst er ham, der har magten over mig. At jeg er i hans hånd – hvad enten jeg vil det eller ej. Sådan, at hvis jeg frygter ham, så behøver jeg ikke længere frygte de andre.

Guds forsyn

Det leder mig videre til den næste tråd, ”Guds forsyn”.

Den smukke tekst fra Prædikerens bog fortæller os, at ”for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt”. I sidste instans en tid til at leve og en tid til at dø. Teksten sluttede af med at sige, at ”Gud har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør. ”

Denne tekst og mange andre er med til at udfolde, hvad det betyder, at ingen spurve "falder til jorden, uden at jeres fader er med den".

Jesus bruger spurven som et billede til sammenligning. En sammenligning fra det lille til det store. Gud, der har himlene som sin trone og jorden som sin fodskammel. Han er så omsorgsfuld overfor alle små gråspurve, at han er hver enkelt nær, når den flyver ind i ruden, eller hvad der nu sker. Det undgår ikke Guds opmærksomhed, hvis én i spurveflokken ikke når frem. Til sammenligning, kender Gud os så intimt, at han til hver tid ved, hvor mange hår vi har på hovedet. Hvis Gud ville, så kunne han lave en nøjagtig graf over, hvilke hår jeg tabte hvornår, og hvordan mine hårsække har mødt så tragisk en skæbne.

Gud kan alt. Gud ved alt. Gud styrer alt. Gud elsker dig, og vil dig det godt. Så den eneste logiske konklusion er den, som Jesus gentager 3 gange. Frygt ikke!

Islams skæbnetro eller Hullernes Gud

I disse uger ser vi noget i nyhederne, som ligner dette - og som alligevel er så uendeligt langt derfra. I Gaza advarer Israel de civile om, at deres hjem snart vil blive ramt af et missil. Hamas opfordrer de civile til at blive boende - og til mange eksperters overraskelse bliver mange i husene. Når journalisterne spørger til, hvorfor folk bliver der, henviser de ikke først og fremmest til, at de vil gøre, som Hamas siger. Nej, de siger, at det er fuldstændig lige meget om de flytter sig eller ej. Allah giver og tager liv, og hvis de skal dø i dag, så er det Allahs vilje. Hverken de selv eller Israels raketter har nogen indflydelse eller ansvar, hvis de skal dø. Derfor kan de lige så godt blive, hvor de er. Det er ikke engang bøvlet værd at forsøge at flygte. For hvem kan flygte fra Allahs skæbne?

Det ligner det, som Bibelen her lærer os. Og så er det så uendeligt langt fra Bibelens lære!

Vores vestlige tankegang gynger over i den modsatte ende af pendulet. I gamle dage, før oplysningen og den moderne forskning forstod man ikke så meget, så derfor gjorde man Gud ansvarlig for alt lige fra regnvejr til dødsfald. I dag er vi blevet klogere, og Gud er nu blevet til Hullernes Gud. Vi kan forklare det meste med naturvidenskab, psykologi, sociologi, økonomi, politik osv, så her behøver vi ikke Gud. I de få huller vi har tilbage, kan Gud eventuelt tjene som forklaringsmodel.

Bibelens gudsbillede er mere komplekst, og rummer dele af begge de andre forståelser. I Guds lys kan du se en hændelse med forskellige kameravinkler. Når en spurv falder til jorden, kan den naturvidenskabelige vinkel kan forklare noget af billedet, byplanlægningen kan måske forklare noget andet. Noget kan forklares med psykologisk flokmentalitet, andet med naturfredningslovgivningen osv. Men den mest grundlæggende forklaring ligger stadig hos Gud. Gud er bag videnskaben, politikerne osv. Det er stadig både brugbart og legitimt at se spurvens fald igennem de andre kameravinkler, men Guds vinkel er mere grundlæggende og mere dækkende end de andre.

Virkeligheden er nemlig paradoksal. Gud er hverken skæbneguden Allah eller Hullernes Gud. Gud er mere kompleks. Gud styrer verdens og menneskers gang suverænt. Samtidig er vi mennesker stadig ansvarlige for vores handlinger. Gud styrer det hele suverænt. Vi står til ansvar, både over for Gud og mennesker.

Troens konsekvenser

Dermed når vi hen til den sidste tråd, troens konsekvenser.

Disciplene blev sendt ud som får blandt ulve. De var et nemt og attraktivt bytte, og for at opmuntre dem løftede Jesus denne flig af Guds virkelighed. I er i Guds hånd. Uanset hvad der sker. Også selvom ulvene skulle dræbe jer. I er i Guds hånd. Det samme gælder kirken i dag, bare i meget større skala.

De sidste 100 år er der blevet dræbt flere martyrer end de sidste 1900 år tilsammen. Dem, der ved noget om det, siger, at 160.000 af vores brødre og søstre hvert år dør martyrdøden. Det er gennemsnitligt 1 hvert andet minut. Dvs. at imens jeg står her og prædiker, vil der være 10 af vores brødre og søstre, som ser døden i øjnene, fordi Jesus har højere værdi for dem end at leve med familie og venner uden Jesus. Og derudover er der alle dem, som lider pga. Jesus, men endnu ikke dør af det. Så stor er Jesus! Så stort er det at være i Guds hånd!

Fra forskellige vinkler

Vores situation er anderledes her. Vi kan møde chikane ind imellem, men forfølgelsen i stor skala har vi ikke oplevet. Det kan vi igen se fra forskellige kameravinkler: Den mest grundlæggende forklaring er, at Gud i sin suverænitet vil, at de kristne i Sudan, Nordkorea og muslimske dør som fluer, mens vi hygger os og ofte nyder respekt her i Danmark. En anden - og ligeså legitim - vinkel kan være, at vi er lige så blufærdige omkring vores tro som resten af danskerne, og derfor aldrig støder nogen på manchetterne. Eller at vores samfund stadig har en kristen etisk arv, eller andre forklaringer. Som altså er lige så rigtige og legitime, men mindre grundlæggende og mindre dækkende end den forklaring, at Gud vil det således. Vores ansvar er at bede for vores lidende søskende rundt omkring i verden. At turde handle, hvis vi pludselig kan hjælpe en af de lidende, som jeg ved, at én i menigheden tidligere har gjort det. At være forberedte og lade os inspirere af deres uforfærdede hengivenhed og vidnesbyrd om Guds nåde mod dem og os.

Frygt ikke

Hovedbudskabet til disciplene og os er jo netop ”Frygt ikke!” Gud har fuldstændig styr, hvad der sker med dig og alle os andre. Ikke sådan at han fjerner vores og andres ansvar. Men lad os frygte ham med ærefrygt, og erkende, at han har al magt, til alt, overalt – og at han elsker os lige så grænseløst.