Bramming Frimenighed

Med Jesus til bryllup

2. søndag efter Helligtrekonger, Joh. 2,1-12

Mathias Secher Rom, præst

Glæde og fest

Det mest interessante står til sidst. Dette under var begyndelsen på hans tegn.

Jesus har lige kaldet sine disciple, og det første han gør i sit offentlige virke er at sætte fut i en døende bryllupsfest. Glæde og fest. Og vin. Sådan en rigtig god vin! En af dem, man ikke kan købe i Super Brugsen.

Jesus er ødsel. Han er gavmild langt ud over det rimelige. Det er ikke tilfældigt, at det lige er vinen, Jesus kaster sig over. I gammel testamente og jødernes historie er vin symbolet på glæde og fest.

Når vi lægger det sammen med dagens tema i Bedeugen, "Fri os fra det onde”, så kommer den stærke kontrast til at træde igennem. Medierne er i disse dage fyldt af, hvad der sker, når det onde får magten. Terrorangrebet i Frankrig, både terroristerne men også den hævntørst, som kommer i kølvandet på angrebet. Her står Guds rige som stærk kontrast. Guds rige er glædens rige. Bryllupsfestens rige.

Bryllupsfest

Et bryllup varede minimum 7 dage - så det var smart nok, at de havde nogle hjælpere med ude i køkkenet! Der var meget af det, vi forbinder med et bryllup. Sange, salmer, pynt, brudepris, indgåelse af pagt, processioner og meget andet. Tænk jer, man festede simpelthen en hel uge eller mere – det er der da noget swung over!

Men de løb tør for vin. Ikke på den måde, hvor man bare kunne gå ned i Netto, men de løb virkelig tør for vin. Det er pinligt, og festen er ved at løbe ud i sandet. Men det lavede Jesus heldigvis om på, for hvor han er, er der fest! Guddommelig vin blev tryllet frem, og festen blev om muligt endnu sjovere end før. Dejligt!

Jesus viser os, at hans rige er festens rige. Det er festligt at tilhøre Jesus. Derfor måtte Jesus begynde sit offentlige virke med en bryllupsfest. Og nu skal vi være vågne, for beretningen nøjes ikke bare med at fortælle, at Jesus er lig med glæde og fest – beretningen fortæller os også hvorfor der er glæde og fest hos Jesus. Der var nemlig en stærk og meget smuk symbolik i det under, Jesus gjorde.

Renselseskarrene

Det handler om renselseskarrene.

I jødedommen på Jesus' tid var man meget optagede af renselse. Man havde renselsesbade og renselseskar overalt og gik meget op i at være rituelt rene i alt, hvad de foretog sig. Også langt mere end Moseloven foreskrev. Apostlen Markus skriver, at jøderne rensede alt, der havde med måltid at gøre, både hænder, bestik, tallerkner, krus og selv bænken de sad på, skulle skylles først. På den måde kom renselseskarene og -badene til at stå som et symbol på jødernes iver efter at behage Gud på en nem måde. Det var trods alt meget nemmere at skylle sin bænk end at elske Gud af hele sit hjerte og elske sin næste som sig selv. De forsøgte at nå Gud, at behage ham, ved at rense sig selv hele tiden. Vandet var blevet det Babelstårn, som de prøvede at klatre op til Gud på.

Jesus valgte at bruge netop disse renselseskar til sit under. Han ville skaffe vin til festen, ja, men Jesus benyttede anledningen til at åbenbare sin herlighed, så i hvert fald Maria og disciplene forstod ham. For pludselig var det ikke længere muligt at rense sig, inden man spiste den næste portion. Man kan levende forestille sig en eller anden from jøde, som tænker, at nu er det tid til næste runde. Han rejser sig, går hen for at vaske sig, som han plejer - men vandet var forsvundet, og var i stedet blevet til den skønneste vin. Der, hvor han før stod og vaskede sig i et forsøg på at blive ren over for Gud, der står de nu og øser den lækreste vin over i kander, så festen når nye højder.

Det er et fantastisk billede på, hvordan Gud bryder ind i alle vores forsøg på at gøre de rigtige ting, dårlige samvittighed, tvivl om, hvorvidt vi nu er angerfulde nok osv. - og så gør han bare det hele umuligt. Jesus overrumpler os. Når Jesus kommer, så er alt det ødelagt. Alle vores små og store forsøg bliver umulige, og festen bryder frem. Han forvandler vores selvopfundne renselseskar til den skønneste vin. Vores egen fromhed bliver forvandlet til én stor glædes- og nådesfest.

Jesus var med til festen. Han river vores Babelstårne ned. Alt det, vi forsøger at bygge op, for at nå ham. Det river han ned, og han forvandler dem til den skønneste vin. Guds rige er kommet nær. Guds fest er i gang.

Gæsterne troede, at de skulle op og rense sig selv og tallerknerne osv., inden de gik næste runde. Men vandet var væk, og erstattet af himmelsk vin, som de nu stod og øste op af.

Jesusglæde

I Guds rige er der glæde og fest. Sådan er det der, hvor Jesus er. Det betyder ikke, at vi går rundt og smiler hele tiden. Livet her er en blandet fornøjelse. Når sorgen rammer, skal vi sørge. Når smerten rammer, kan vi græde. Jesus’ liv var også en blandet fornøjelse. Vi befinder os stadig uden for Paradis. Guds riges glæde betyder ikke, at vi altid smiler. Det betyder, at hver morgen er der vin til morgenmad – i overført betydning. Hver morgen, når du står op, så vågner du til den dybe, stærke, krydrede virkelighed, at du har Guds velbehag. Du er tilgivet. Alle gårsdagens skænderier, alt det du skulle have gjort, men som du ikke gjorde, alle dine forfejlede forsøg på at være from. Det er tilgivet. Guds nåde er ny hver eneste morgen. Så kan det føles som en god eller dårlig morgen, du kan være frisk eller træt, rask eller smertepræget – Jesus’ rige rummer en dyb glæde, som ikke svinger sammen med vores humør. Jesusglæde.

Maria

Vi kan se på Jesus’ mor Maria, at hun havde forstået den her Jesusglæde. Hun kender Jesus, som en mor kender sit barn, og hendes bøn til Jesus bærer præg af det. Da hun henvender sig til Jesus, ved hun, at hun ikke kan smøre ekstra fromhed på for at hjælpe bønnen på vej. Maria ved, at uanset hvad Jesus gør, gør han det af kærlighed. Derfor fortæller hun Jesus, hvad der er på færde. Ikke mere! ”Jesus, de har ikke mere vin!” Mere behøvede hun ikke sige. Sætningen er båret frem i tillid. Hun vidste, at Jesus havde hørt hende, og hun lod det være op til ham, hvordan han ville reagere på bønnen. Det var måske en bøn, vi kunne lære noget af.

Jesus overrumpler os

Så sådan startede Jesus sit virke. Han gjorde en god gerning imod de familier, der holdt bryllup. Han skaffede dem vin. Og han gjorde det som et tegn på det, der nu skulle ske. Jesus er kommet til verden. Og dermed er alle vores fromme forbedringsforsøg annulleret. Man kan næsten se det for sig: Alle de små Babelstårne, som vi prøver at klatre op ad, så vi kan nå Gud - de er pludselig blevet forvandlet til en stor bryllupskage. Deres renselsesvand var pludselig forvandlet til vin. Sådan er Guds rige. Jesus overrumpler os. Midt i vores forsøg på at nå ham, siger han.

”Du er tilgivet. Du er elsket. Kom og fest.”