Helbredelse

Fortælling om Jesus

Forvandlede hjerter

Forandrede liv

Helbredelse, der ikke nøjes med kroppen

14. s.e. trinitatis, Joh 5,1-15

Præst Mathias Secher Rom

 

Invalid de sidste 38 år. Det er længere tid en gennemsnitslevealderen på Jesu tid. Sikken et liv!

 

Syg humor?

Men inden vi kommer til ham, er jeg nødt til at tage fat et andet sted. Vers 4: ”Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af.” Hvad er det for en syg humor? En kæmpe ydmygelse af folk, der allerede ligger ned. At Gud ind imellem sender en engel til dammen for at indlede et hjerteskærende kapløb om, hvem der først kunne vælte ned i vandet og dermed blive helbredt fuldstændig. Det ligner altså ikke Gud at gøre sådan noget! Derfor var det også en lettelse for mig at finde ud af, at det vers overhovedet ikke hører hjemme i Bibelen. I den danske oversættelse står der, at det ikke findes i de ældste håndskrifter. I den græske bibel, altså samlingen på originalsprog, har man sprunget direkte fra vers 3a til vers 5. Teorien er, at nogen senere har indføjet den dårlige joke for at forklare fænomenet i vers 7, som nok snarere bygger på overtro eller eventuelt nogle mineralholdige kilder, der kunne tilføje vand til dammen ind imellem. Så lad os springe direkte fra ”blinde, lamme og krøblinge…” til ”Dér lå der en mand…”- ligesom originalteksten.

 

Manden

Nu tilbage til manden: 38 år. Det er ikke mærkeligt, at han er gået hen og blevet bitter med årene. Det er bemærkelsesværdigt, at lige præcis han skulle være modtager af Jesus’ helbredelse. Han alene blev udvalgt blandt alle de syge. Han får fuld helbredelse for sin langvarige, invaliderende sygdom. Jesus spørger ham, om han vil være rask. Men manden svarer ikke. I stedet siger han kynisk og bittert, at der er jo ingen, der vil hjælpe mig. Han gør sig heller ikke den umage at finde ud af, hvem der gjorde ham rask, og da farisæerne anklager ham for at bryde loven, forsøger han at tørre anklagen af på Jesus. Og endelig til sidst, da Jesus på tempelpladsen fortæller ham, hvem han er, så stikker han Jesus til farisæerne - selvom han vidste, at farisæerne var blevet fjendtlige pga. helbredelsen. Han virker nærmest dum og som en, der har svært ved at lægge bitterheden fra sig, som han nu har sparret op i 38 år. Når Jesus nu møder ham i templet, så viser det jo, at han ikke nødvendigvis er decideret oprørsk. Måske søger han netop templet for at takke Gud for helbredelsen. Overfor Jesus er han bare utaknemmelig. Og vi får heller ikke noget indtryk af, at han følger Jesus' opfordring til at gøre op med synden.

Farisæerne

Så er der farisæerne. Farisæernes reaktion er typisk for religiøse mennesker. De har så travlt med at pleje religionen og leve op til de standarder, som de selv eller andre har sat, at der ikke bliver plads til glæden. Der var ikke plads til, at Gud greb ind. Det var så tydeligt for alle, der var der, at manden havde oplevet et fuldstændig utænkeligt mirakel og havde fået sit liv og førlighed tilbage - men de nægtede at glæde sig sammen med ham, for han overtrådte reglerne. De regler, som de selv satte deres lid til. Han fik samme behandling, som en mand nede i fitnesscentret ville få, hvis han fejrede sin nye rekord med en wienerbasse og en morgenbajer. Det kan du da ikke! Du kan da ikke sådan fejre din helbredelse ved at bruge kroppen for første gang i 4 årtier. Det er jo sabbat! Nu ødelægger du alt det gode, som du havde bygget op.

 

Jesus

Og så er der Jesus. Jesus udvælger en mand i flokken, som han på guddommelig vis kendte på forhånd. Der er ikke noget, som peger på, at manden har fortjent denne udvælgelse. Hans reaktion er som sagt ret negativ, og Jesus får ikke noget, der ligner den ære og tilbedelse, som helbredelsen burde føre til. Alligevel vælger Jesus denne mand. Det siger noget om Jesus' generøsitet. Han vil give alle en chance, fordi han dybest set ved, at ingen af os i virkeligheden fortjener hans helbredelse og frelse.

Vigtigt og mere vigtigt

Jesus vil igennem helbredelsen vise os noget vigtigt og endnu mere vigtigt:

Når Esajas profeterer om Jesus på korset, så siger han "Det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser, han bar." Det er godt nyt til mennesker med sygdom. Da Jesus døde, tog han vores sygdomme og bar vores lidelser! Der er håb forude! Manden ved dammen blev fuldstændig helbredt - det samme bliver vi. Nogle af os kan opleve det samme som manden; at sygdommen på mirakuløs vis bliver løftet af skuldrene, og kroppen bliver frisk og rask. Spørg jer omkring, der er faktisk mange, der oplever det! Andre vil ikke opleve det nu, men vi vil alle få raske og barnligt friske kroppe, når Jesus kommer igen. Sådan nogle kroppe, der begynder at løbe, hver gang vi skal noget, fordi vi er så sprængfyldte af barnlig energi. Der er håb forude, enten før eller siden.

 

Derefter fortsætter Esajas: "han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt."

Den fysiske, kropslige helbredelse er vigtig for Jesus. Han helbredte til højre og til venstre, endda sådan en fyr som ham her, som ikke engang ved, hvem der gjorde det. Det var vigtigt for Jesus, at disse højt elskede, syge mennesker bliver raske. Men det er endnu vigtigere for Jesus, at syndere bliver tilgivet. At fjender bliver forsonet med Gud. Fordi der er meget mere på spil. Sygdom er et problem, som leder til smerte og død. Synd er et problem, som leder til et liv uden Gud. Til evig smerte og levende død. Derfor er det endnu vigtigere for Jesus at synden fjernes. Fordi der er så meget mere på spil.

Jesus var generelt ikke bleg for at tale om Helvede, den evige fortabelse og smertefulde adskillelse fra Gud. De fleste udsagn om Helvede stammer fra Jesus' mund. Her hentyder han bare til fortabelsen. "for at der ikke skal ske dig noget værre." Pointen er, at sygdom leder til død, synd leder til fortabelse.

"Det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser, han bar (…) han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt."

Når Gud ikke helbreder

Nogle gange vælger Gud ikke at helbrede. Det kan virke enormt udfordrende og uretfærdigt, især i et samfund som vores, hvor vi generelt er angste for smerter. Men der var mange andre ved Bethesdas dam den dag, som ikke blev helbredt. Vi kan ikke altid lure Gud i kortene, og se, hvorfor han vælger sådan. Vi kan dog være sikre på, at han ved, hvad han gør. Nogle gange vil den evige helbredelse trumfe den midlertidige. Sådan var det med Paulus. Hvis Gud kan se, at han kan frelse et menneske igennem sygdom (eller eventuelt igennem et andet menneskes sygdom), så vil han gøre det. Jeg vil nødig give mine børn blå mærker på overarmen, fordi jeg tog for hårdt fat. Men hvis det blå mærke skyldes, at jeg greb barnet lige inden det ramte brændeovnen, så var det det værd. Vi er hverken skabt til sygdom eller blå mærker. Sygdom er et alvorligt og smertefuldt problem i Guds øjne! Men i Guds hænder, kan selv det grimme og smertefulde blive et redskab til frelse. Et redskab til frihed. Nogle gange kan vi ane det mønster igennem sygdommen. Andre gange kan vi ikke ane noget mønster. Så må vi nøjes med den klagende bøn og det faktum, at Gud er gud, vil os det bedste og ved, hvad han gør.

 

Nu og her

Jesus helbreder ikke altid sygdomme nu og her. Nogle gange gør han. Men han tilgiver altid nu og her - og for evigt gældende.

Så hvis denne prædiken skal til at have en slutning, kan jeg slutte der, hvor jeg startede. Hvor er det godt, at Gud ikke er en lunefuld gud, som frelser og helbreder vilkårligt eller igennem konkurrencer om at nå først i vandet, leve frommest, bede på den rigtige måde eller lignende. Hvor er det godt, at Gud helbreder kroppen, når han ved, at det er bedst. Og at han ikke bare vil nøjes med kroppen, men at Gud ønsker at genoprette hele vores menneskelige eksistens i forhold til Gud og mennesker. Derfor er håb forude! Jesus både kan og vil redde os fra sygdom og det, der er værre, når vi giver ham lov.

 

 

Hvornår

Hvis der ikke står andet i kalenderen,

holder vi gudstjeneste kl 10.00

 

 

 

 

Hvor

Skolegade 23

6740 Bramming