Bramming Frimenighed

Kongen kommer

1. søndag i advent, Mat. 21,1-9

Præst Mathias Secher Rom

Jesus indtager Jerusalem

Beretningen er ladet med symbolik. Alle 4 evangelister fortæller beretningen. Jesus indtager Jerusalem.

Vi vil gå igennem beretningen skridt for skridt, og prøve sammen at forstå, hvad det egentlig er, der foregår. Apostlen Johannes indrømmer blankt i johannesevangeliet, at han og disciplene ikke fattede hvad der foregik, men at folkeskaren var helt indforstået med det. Disciplene forstod det først efter Jesus’ opstandelse.

Handlingen

Det er påske. Jesus har på det seneste gentaget mange gange, at han går op til Jerusalem for at dø. Disciplene prøver ihærdigt at forstå det, men det går så meget på tværs af deres forestillinger om Messias, det jødiske folks frelser, at de ikke rigtig fanger det før bagefter.

Folkemængden kender ikke så meget til detaljerne i Jesus’ plan, som disciplene gjorde, så deres forståelse og reaktion var mere simpel. Halleluja, Kongen kommer!

Der sker følgende: Jesus kommer omme fra bagsiden af Oliebjerget. Her ser I en model af, hvordan ca. har set ud på Jesus’ tid ud fra beskrivelser og arkæologi. Vi hænger i luften oppe over Oliebjerget og kigger ned. Næste billede er ca. 100 år gammelt af Oliebjerget, hvor fotografen står på det, der var tempelpladsen. Jesus kom altså fra bagsiden af bjerget, ned gennem dalen og op til tempelpladsen. Turen har nok varet omkring en times tid.

Rygterne løber hurtigt, og en stor folkeskare kommer op ad oliebjerget for at hilse ham velkommen. Og så ser de det: han ridder på et æsel! Jublen vil ingen ende tage, de kaster deres kapper og palmegrene på jorden, så æslet rider hen over dem. Nogle går foran Jesus, nogle bagefter, og de råber højt: ”Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Hosianna i det højeste.”

Ridende på et æsel

Nu var der ikke ligefrem noget opsigtsvækkende i at se en mand ride ned ad oliebjerget på et æsel. I en moderne version ville det svare til, at havnearbejderne inde i Esbjerg havn jubler af glæde, smider kedeldragterne på den våde beton og danner æresport… fordi de ser en mand på en knallert. Æslet var et standard transportdyr. Så når folkemængden falder helt i svimer over det, de ser, så er det fordi, de ser noget andet end det, de ser. De ser ikke bare en mand på et æsel. De ser Zakarias’ bog blive til virkelighed. Zakarias var den seneste profet i gammel testamente. Gud havde ikke talt direkte til sit folk gennem profeterne de sidste 500 år. Og i de 500 år havde jøderne spejdet efter manden, der skulle komme ridende på et æsel. Dér kom han. Vi ved fra evangelierne, at folk spejdede efter Jesus ved de 3 årlige valfartsfester i Jerusalem efter Jesus begyndte sit offentlige virke. Denne gang opfyldte Jesus deres inderste drømme. Han red på et æsel. Vi skal sammen læse den profeti fra Zakarias, som Jesus red ind i:

Zak. 9,9-10 ”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden il jordens ender.”

Kapperne

Da folkeskaren ser Jesus, ser de, at deres konge kommer. De ser ikke bare en mand på et æsel. De ser Messiaskongen, som Zakarias havde profeteret om. Kongen, som vil genskabe det fredsrige, som gik tabt efter kong David. Derfor kaster de deres kapper og grene på vejen. Igen en symbolsk handling. Nu skal vi tilbage til kong Jehu 800 år tidligere, da han blev salvet til konge i Israel. Det var også ret kontroversielt, og da hans tilhængere skulle udtrykke deres anerkendelse og underlægge sig kongen, kastede de kapperne på trappen, så han kunne gå på dem. Den røde løber i oldgammel udgave.Jøderne hér kan deres historie, så de improviserer en genopførelse af dramaet som slags triumftog. Jesus – og ikke Herodes – er deres konge!

Hosianna

Hosianna, råber de. Det betyder ”Herre, frels dog!”. Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer i Herrens navn! Hosianna i det højeste. Se, nu går de faktisk skridtet videre. De lovpriser Gud, fordi Jesus kommer til dem. Ja, de lovpriser ikke bare Gud for Jesus – de siger direkte, at Jesus er Gud. De lovpriser Jesus. Hosianna, Davids søn! Jesus, frels dog!

Igen skal vi tilbage i historien. Jøderne har sakset det ud af salme 118 i det gamle testamente. En lovprisningssalme, som rummer meget direkte tale om den kommende Messias, der udfrier Israel.

Jesus

Så ved at forstå folkeskarens reaktion i lys af det gamle testamente, så får vi altså et indblik i, hvad de var, folkene så, da de så Jesus komme ridende til Jerusalem på æslet. De gjorde, som Zakarias skrev: ”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel.” De brød ud i jubel ved at lave en genopførelse af kong Jehus røde løber, mens de lovpriste Jesus med ordene fra salme 118, Messiassalmen om deres befrier. Det er faktisk ret kreativt gjort!

Og Jesus bekræfter hele dette cirkus. Han ridder tålmodigt på æslet. Skridt for skridt træder han ind i Zakarias’ profeti. Det er stort! Det er faktisk den eneste gang i Jesus’ liv, hvor han bliver offentligt anerkendt for at være den, han er. Og så er det smertefuldt ironisk. For Jesus vidste, at der ikke skulle gå mere en 5 dage, før nogle af de samme mennesker stod ved Pilatus’ borg og råbte ”Korsfæst ham”. Jesus var den konge, som de længtes efter. Han var deres Messias. Men han kom ikke for at smide romerne på porten, og derfor vendte mange af tilhængerne på en tallerken få dage senere. Hans mål var langt større, og inkluderede hele verden. Han er også vores Messias, vores fredskonge.

Kig efter

Ikke desto mindre vidste jøderne, hvad de skulle kigge efter. Påskefesten var godt nok lige på trapperne, og de havde travlt med forberedelserne. Men festlighederne fik ikke lov til at overskygge det, som de i 500 år havde ventet på. De genkendte kongen på æslet, da han kom. Lad os bruge den næste måned på at feste frem mod klimakset juleaften. Lad os give den gas - og samtidig glæde os over og fokusere på, hvorfor vi fester.

Adventstiden minder mig om de guirlander, vi hænger op hjemme i stuen. Festlige farver og sjov, der som sådan ikke har noget med Jesus at gøre, som hænger i buer med forskellige fikspunkter. Èt fikspunkt da profeterne lovede den kommende Messias, ét fikspunkt da Jesus Messias blev født, ét fikspunkt da han red ind i Zakarias’ profeti, ét fikspunkt da han døde og opstod, ét fikspunkt, når han kommer igen og afslutter frelseshistorien i en gigantisk jule/påske/pinse/nyskabelsesfest.

Nu vil vi nyde adventstiden. Nyde hinandens og familiens selskab, spise god mad og høre julemusik og alt det hele. Og samtidig gøre lige som folkeskaren – have fikspunkterne for øje og glæde os over, at kongen kommer! Han kom, han er her i dag, og han kommer snart og fuldender festen.