Om os

Hvem er vi?


Bramming Frimenighed bygger på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter ligesom folkekirken. Da vi er en frimenighed, er vi organisatorisk og økonomisk set frie af folkekirken. Vi er en menighed, hvor arbejdet omkring gudstjenesten i høj grad er båret af frivillige. Menigheden er en del af Evangelisk Luthersk Netværk, som yder åndelig vejledning til præst og menighedsråd. Udover den klassiske gudstjeneste og søndagsfejringer, vil du opleve, at der kan være andre ting på programmet, som fx lovsangsgudstjeneste, aftenkirke eller sociale arrangementer.


Læs mere om præst og menighedsråd her



Vision


  • At mennesker skal komme til Jesus og vokse i troen på ham
  • At fremelske kærlighed til Gud, næsten og kirken
  • At være en menighed, der er præget af Guds sandhed, omsorg og respekt


Læs mere om kirkens vision her

Medlemskab


Overvejer du at blive medlem af Bramming frimenighed? Som medlem af Bramming Frimenighed har du mulighed for at være med til at forme kirkens retning. Det kan du fx gøre ved at give din mening til kende til generalforsamlingen og ved at stille op til menighedsrådet. Du kan også melde dig til en tjenestegruppe og være med til at bidrage med det, du brænder for. Derudover er man altid velkommen til at tage fat i præsten eller menighedsrådet, hvis man har ønsker eller idéer.


Kontakt vores præst eller en fra menighedsrådet, hvis du ønsker at høre mere om, hvad det indebærer at være medlem. 


Praktisk

Har du allerede taget stilling, og mangler der kun det formelle?

Læs vores vedtægter her

Klik her for at få en indmeldelsesblanket

Indmeldelsesblanketten skal udfyldes og videregives til menighedens dataansvarlige enten via sikker mail på Kirkeliv.dk eller leveres personligt.


Kontakt dataansvarlig

Kristian Morthorst

Mail: kristian@brammingfrimenighed.dk

Giv en gave


Bramming Frimenighed modtager ikke støtte fra staten og skal dermed finansiere alle udgifter til kirkens drift selv. Derfor har vi behov for, at mange vil give. Vi ønsker fælles ejerskab omkring menigheden og de udgifter, der driver den.


Praktisk

Du kan give en gave via Mobilepay eller kontooverførsel. Mobilepaynummer og kontonummer kan fås ved henvendelse til kasseren eller på kirkeliv.dk (kræver login). Gaven gives til Evangelisk Luthersk Netværk med et ønske om, at beløbet bliver givet til Bramming Frimenighed. Gaver via Mobilepay er ikke fradragsberettigede. Gaver der gives via kontooverførsel senest d. 10. december er fradragsberettigede. Kassereren sørger for fradrag, hvis du oplyser dit cpr-nummer, enten i overførslen eller ved at give besked til kassereren.


Hvis du vil vide mere eller ønsker en fortrolig samtale om økonomi og din egen situation mht. gaver eller fastgiverordning kan kassereren kontaktes.


Kontakt kasserer

Christian Vølkers

Mail: kasserer@brammingfrimenighed.dk