Bramming Frimenighed

Enten - eller

Helligtrekongersdag, Mat. 2,1-12

Mathias Secher Rom, præst

Vise mænd fra Eventyrland?

Det er næsten for smukt til at være sandt. Det er eventyrligt! Vise mænd fra eksotiske egne dukker op på mystisk vis for at tilbede det lille Jesusbarn. Fordi de har set Jesus’ stjerne. Det er næsten for eventyrligt til at være sandt! Mange andre beretninger i evangelierne kan give os panderynker, fordi vi har svært ved at tro på, at Gud bryder naturlovene, går på vandet, uddriver dæmoner osv. Her med de vise mænd er det ikke naturstridigt som sådan. Det er bare næsten for smukt. Vi er jo på niveau med H. C. Andersen.

Vi må da også indrømme, at vi i kirkehistorien har smurt tykt på. Søndagen i dag hedder Helligtrekongersdag. Der står ingen steder, at de var tre mænd. Og da slet ikke at de skulle have heddet Kasper, Melchior og Balthasar, selvom det er nogle flotte navne. Der står heller intet om, at de skulle have været konger. Der står bare, at de var nogle vise mænd fra et land ovre østpå. Så det eneste retvisende vi har i ordet Helligtrekonger er, at de var hellige. Hellige, fordi de tilbad Jesus. Så egentlig skulle vi bare nøjes med at kalde dagen for Hellig-dag – men det er selvfølgelig også så kedeligt, for helligdage er der masser af.

Tilbedelse og forfærdelse

Anyway: Disse vise mænd kom langvejs fra for at tilbede Jesus. Ikke andet. Jesus er omdrejningspunktet i beretningen, men han er faktisk ikke hovedpersonen. Hovedpersonerne er de vise mænd, Herodes og os. Det handler nemlig om tilbedelse.

Det store spørgsmål, Gud stiller, er:

Hvordan reagerer vi, når Kristus pludselig popper op på vores radar? Hvad gør vi, når Jesus kommer ind midt i vores synsfelt uden at være blevet inviteret?

De vise mænd var ikke-jøder, der havde forstand på stjerner. Da Gud pludselig talte ind på deres kanal, fik de øje på, at deres konge og frelser var blevet født. Og de skyndte sig afsted.

Herodes ville gerne have været jøde, ved vi fra andre historikere, men han var det heller ikke. Da han pludselig bliver opsøgt af de vise mænd, som fortæller, at Jesus er blevet født, bliver han forfærdet. Han var kendt som en usædvanlig samvittighedsløs konge, som led af forfølgelsesvanvid. Han dræbte bl.a. sin egen kone og søn af frygt for, at de skulle tage tronen. Da han hører om Jesus, er det også hans instinktive reaktion. Han må dø i en fart.

Vismændene og Herodes. Jesus banker på deres hjertedør, for nu at bruge et klassisk billede. Og de vise mænd og Herodes bliver til prototyper på, hvordan vi reagerer, når vi oplever det samme.

Stjernen

De vise mænd begav sig ud på en lang rejse, da de så stjernen. De kom sandsynligvis fra området omkring Irak eller der omkring. Et land ovre østpå. Der boede mange jøder rundt omkring i Orienten, så de har sandsynligvis hørt om den kommende Messias fra nogle af jøderne omkring dem. Denne viden omkring en særlig Messiaskonge kombinerede de med deres viden og mytologi om stjernesymboler. Det er ret specielt, at Gud kommunikerer til ikke-jøder bl.a. igennem stjernebilleder. Der er mange kristne ex-muslimer i dag, der fortæller noget lignende. De boede i lande, der er lukkede for evangeliet. Men Gud viser sig for dem i drømme og syner, og de kommer til tro på ham. Nogle dejlige, bekræftende vidnesbyrd om, at Gud finder vej gennem vores grænser.

Mændene ser stjernen, og tager afsted. Den der stjerne, der; Det har faktisk været sjovt at undersøge det, mens jeg forberedte mig. For alle, jeg har læst, siger, at stjernen jo kan være alt muligt. Et særligt syn, en engel, en meteor osv. Alligevel afslutter både teologer, historikere og astronomer med at sige, at Jupiter og Saturn krydsede hinandens baner ca. samtidig med Jesus’ fødsel. De fordoblede hinandens lys, og skabte dermed en meget kraftig stjerne, og det er sandsynligt, at det er den stjerne, de vise mænd er gået efter. Jupiter var nemlig kendt som Kongestjernen, og Saturn var kendt som jødernes stjerne. Så når de to krydsede hinanden, blev jødernes konge født.

I virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvilken stjerne det var, for Gud kunne jo bruge hvad som helst han ville. Om ikke andet er det i hvert fald en smuk guddommelig timing, at Gud lader kongestjernen og jødernes stjerne møde hinanden, når Jesus fødes.

Tre gange i Bibelen bliver Jesus kaldt for en stjerne. I 4. Mos 24 kaldes han "En stjerne, (der) træder frem". I Johannes’ Åbenbaring 22 siger Jesus selv: "Jeg er den lysende morgenstjerne". Hvis vi tager Ibens dåbslys og sætter det ind i et bælgmørkt rum, så forstår vi måske billedet. Jesus er den lysende morgenstjerne. Stjernen, der træder frem.

Afsted

Hvorom alting er: De vise mænd så tegnet på, at Jesus var blevet født, og de rejste. Langt. Flere måneder. På kamelryg. De har sikkert ikke forstået ret meget andet end, at når jødernes nye Messiaskonge blev født, så måtte de bare afsted. Jeg kender et par gutter, som er meget interesserede i politik og historie. Da de hørte, at Berlinmuren var blevet væltet i 1989, ringede den ene til den anden, de fandt deres pas, satte sig ud i bilen og kørte. Afsted til Berlin. Mad, tøj, overnatning og sådan noget måtte de finde ud af undervejs. Her skete noget, som de bare ikke måtte gå glip af.

De vise mænd fandt de bedste gaver, de kunne finde, satte sig ud på deres kameler, og så red de. De måtte bare tilbede denne nye konge, koste hvad det koste ville.

Herodes den Store

Herodes, derimod, oplever Jesus som en trussel. Han bliver forfærdet. Ligesom han dræbte sin egen søn, vil han også dræbe denne potentielle trussel. Han tilkalder alle præster og ældste, for at få afklaret, hvad det her er for noget. De siger, at den er god nok, og at Messias skal fødes i Betlehem. I nabobyen ca. 8 km væk. Nærmest ligesom herfra til Gørding. Så sender han vismændene afsted med besked om at komme tilbage bagefter.

Se: præsterne og de skriftkloge får også Jesus ind på deres lystavle. Hele Jerusalem (det betyder i hvert fald dem, der repræsenterede byen) får beskeden. De kender endda profetierne, og det oplagte ville være, at de gik en tur til Betlehem, for at se, hvad der var gang i. I stedet bliver de også forfærdede. Da de hørte nyheden, måtte de også vælge side. Enten valgte de Jesus, eller også valgte de Herodes. De valgte Herodes.

Enten - eller

De sætter spot på, at Jesus afkræver beslutning og handling. Vi kan ikke ’Like’ Jesus, ligesom på Facebook. Når vi 'Like'r på Facebook, er det fordi vi ser noget, synes godt om det, og så går videre til den næste nyhed. Vi kan ikke synes godt om Jesus. Han har ikke nogen 'Like'-knap. Enten afviser vi Jesus, eller også følger vi ham. Det er ligesom et lys. Tændt eller slukket. Det giver sig udslag her og nu i dagligdagen, og det vil især blive tydeligt den dag, Jesus kommer igen. Da vil jordens befolkning blive delt op i to grupper. Dem, der tilbeder Jesus sammen med vismændene – og dem, der bliver forfærdede sammen med Herodes. Herodes og de vise mænd viser os tydelige eksempler på, hvad de to positioner betyder.

Jesus dukkede pludselig op på Herodes' radar, og han så, at det her var vigtigt. Han blev forfærdet og forsøgte at komme af med Jesus. Jesus dukkede op på de vise mænds radar. De så også, at det var vigtigt, og de begav sig ud på en farefuld færd - med det ene formål at tilbede den lille konge.

Jesus er nu dukket op på din radar. Der er vigtigt, og du har to valgmuligheder. Går du med vismændene, eller går du med Herodes?